Nyhedsbrev nr. 2 / Marts 2006

Tilmeldte til nyhedsbrevet: 174
Udsendt: 15. Marts 2006
Seneste nyhedsbrev blev udsendt den 26. Februar 2006
  • Generalforsamlingen 2006
  • Afstemning til bestyrelsesvalget 2006 
  • Specialklub udstilling
  • Efterårstur til Island


Søndag den 19. marts 2006 - kl. 15:00 - Sted: Stouby Hallen, Idrætsvej 12, 7140 Stouby
(mellem Vejle og Juelsminde)

Bemærk at tidspunktet for Generalforsamlingens start er ændret, til start kl. 15:00. Det skyldes det store antal tilmeldte hunde, til formiddagens udstilling.

Dagsorden i henhold til lovene (§ 12):

1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af mindst 2 stemmetællere.
4. Godkendelse af formandens beretning.
5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed (decharge).
6. Budget behandling og fremtidig virksomhed, herunder fastsættelse af kontingent.
7. Behandling af indkomne forslag.
8. Offentliggørelse af valg til bestyrelse og suppleanter.
9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
10. Eventuelt.

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:

Formand: Wilfred Olsen - Villig til genvalg
Sekretær: Klaus Thiesen - Villig til genvalg
Best. medlem: John Alkærsig Petersen - Villig til genvalg

Stemmeberettigede i alle klubbens anliggender er samtlige medlemmer, der i mindst 6 måneder har været medlem af klubben, og som ikke er i kontingentrestance.

LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN OG I ISLANDSHUNDEN


Indsendelse af stemmesedler i forbindelse med bestyrelsesvalget - 2006

  • Til alle stemmeberettigede medlemmer er der udsendt en stemmeseddel til bestyrelsesvalg. Der kan stemmes på maksimum 3 af de opstillede kandidater.
  • Stemmeberettigede er samtlige medlemmer, der i mindst 6 måneder har været medlem af klubben, og som ikke er i kontingentrestance. Kontingent for 2006 skal være indbetalt senest den 31. januar 2006.
  • Stemmesedlen skal tilsendes næstformanden (Svend Brandt Jensen, Møllemosen 131, 2760 Måløv), således at den er næstformanden i hænde senest lørdag den 18. marts 2006, eller  den kan medbringes og afleveres på generalforsamlingen.

Kuverten SKAL være mærket STEMMESEDDEL


Husk næste specialklub udstilling !

Lørdag den 22. april 2006, afholder Islandsk Fårehundeklub hundeudstilling i det fynske. Den foregår ved Årslev hallen, lige syd for dense.

Tilmeldingsfristen udløber  på søndag, den 19. marts 2006. Husk at du kan tilmelde on-line, via klubbens hjemmeside - se under menu punktet "Udstillinger".


Icelandic Sheepdog International Committee – ISIC – 10 års jubilæum

Den internationale sammenslutning af Islandske Fårehundeklubber – ISIC – har i år 10 års jubilæum. Dette bliver fejret ved et arrangement på Island i week-enden den 16. og 17. september 2006.

Hovedoverskrifterne for jubilæumsarrangementet er:
Lørdag den 16. september vil der blive lejlighed til at se nogle fåreavlere arbejde med får, og måske der også bliver lejlighed til at ride på Islandske heste.
Søndag den 17. september vil der blive afholdt hunde udstilling hvor vi kan se Islandske Fårehunde i deres hjemland. Sted og dommer kendes ikke endnu.

Det er vores islandske søsterforening Deild íslenska fjárhunsins (DIF) som står for arrangementet. For at kunne gå videre med planlægningen, vil DIF gerne have forholdsmæssig hurtig besked om, hvor mange der deltager fra de enkelte lande.

Vi kender ikke på nuværende tidspunkt pris for arrangementet eller hvordan der vil blive arrangeret transport, overnatning samt sociale aktiviteter på Island i øvrigt. Der er heller ikke planlagt fællesrejse til Island, men har jubilæumsarrangementet vakt din nysgerrighed og interesse, er du velkommen til at kontakte næstformanden, Svend Brandt Jensen naestformand@islandshunden.dk inden den 1. april 2006.
Islandsk Fårehundeklub vil i den næste tid indhente flere oplysninger hos DIF. Endelig tilmelding skal ske umiddelbart efter den 1. april 2006 direkte til DIF.
Mere herom følger på klubbens hjemmeside og direkte pr mail til de, der forinden har kontaktet os om jubilæumsarrangementet.

DENNE INFORMATION VIL BLIVE OPDATERET PÅ KLUBBENS HJEMMESIDE, EFTERHÅNDEN SOM VI MODTAGER FLERE INFORMATIONER FRA ISLAND!