Generalforsamlings-materialet - beretningen samt stemmesedler til de som er stemmeberettigede - er afleveret til Postdanmark søndag den 16. marts 2008 inden sidste postkassetømning. Materialet skulle således have været afleveret til modtagerne mandag. De fleste har modtaget materialet tirsdag og de sidste har modtaget det onsdag den 19. marts 2008.
I år er der som nævnt fem der opstiller til de fem poster i bestyrelsen: Tre bestyrelsesposter og to suppleanter. De fem er Jørgen Christensen, Helle Juul Pedersen, John Alkærsig Petersen, Dorthe Reitzel og Nina Vejstrup. For de der nyopstilles, er der i materialet nævnt navne på de medlemmer som er stillere for dem. Efter udsendelse af materialet har Ulrikke og Wilfred Olsen gjort opmærksom på, at de også er stillere af Jørgen Christensen og Helle Juul Pedersen, men brevet er dog ikke modtaget i klubben.
Generalforsamlingen går på skift mellem de enkelte landsdele, og i år er det Fyn som står for tur. Traditionen tro har vi valgt at mødes i Borgerforeningen i Nyborg, som skulle være til at komme til fra begge sider af Storebælt. Vi håber at så mange som muligt har lyst til at lægge vejen forbi den tidligere færgeby lørdag den 29. marts 2008. Generalforsamlingen starter kl. 14.00
Vel mødt!
Svend Brandt Jensen
Udsendelsen af dette nyhedsbrev har drillet (først med forkert tekst derefter uden tekst). Jeg krydser fingre for, at det virker i 3. forsøg