Medlemskab

Islandsk Fårehundeklub er omdrejningspunktet for alle med interesse for den islandske fårehund. Her mødes du med ligesindede og kommer i dialog med andre med samme passion. Du møder erfarne opdrættere, nybagte hvalpekøbere, folk der dyrker hundesport, f.eks. lydighed, rally, agility og udstilling. Samtidig bliver du en del af en stor, aktiv og social familie der mødes lokalt til f.eks. foredrag og seminarer og gåture med hundene for hele familien.

Islandsk Fårehundeklub er racens officielle repræsentant i Danmark og har til formål er at arbejde for at fremme kendskabet til racen og gennem oplysning om hensigtsmæssig avl at bidrage til at bevare og forbedre racens kvalitet. Dit medlemskab støtter det engagerede og seriøse arbejde klubben gør for racen.

Klubbens årlige træf er en tilbagevende tradition for hele familien og deres hund(e). Træffet afholdes typisk i sensommeren og er en forlænget weekend med sjov og seriøsitet i passende doser.

For opdrættere giver medlemskabet mulighed for at annoncere hvalpekuld på klubbens hjemmeside. Opdrættere kan også indmelde hvalpekøbere i Islandsk Fårehundeklub til reduceret pris. Medlemmer kan annoncere omplaceringshunde, ligesom hanhundeejere kan informerer andre medlemmer om deres hanhund gennem hanhundelisten.

Hvert år arrangeres også hyrde-arbejdsbeskrivelser og unghundementalbeskrivelser (MBU). Medlemmer modtager også det meget roste klubblad Islandshunden 4 gange årligt. Islandshunden indeholder typisk hundefaglige artikler, historier og indlæg fra medlemmer. En del af disse artikler er også til rådighed for medlemmerne gennem login her på hjemmesiden.

Medlemskab koster kr. 390 for et kalenderår
Ved indmeldelse efter d. 1. november inkluderer beløbet medlemskab for indeværende og næste kalenderår.

Medlemskab DKK 195 for sidste halvdel af kalenderåret
medlemskab, 1. juli – 31. december. 

Familiemedlemskab koster kr. 195 for et kalenderår
Dette er medlemsgebyret for et ekstra familiemedlem.

OBS Flere satser for medlemskab findes under gebyrer.

Ønsker du medlemskab af Islandsk Fårehundeklub så finder du blanketten her:
Medlemskab i Islandsk Fårehundeklub