På generalforsamlingen blev bestyrelsens forhold til udvalg og medlemmer med tillidshverv i klubben taget op på forskellige måder. Den nye bestyrelse tager dette meget alvorligt og vi vil derfor gerne tilbyde alle udvalg, at bestyrelsen mødes med dem enkeltvis og får drøftet de behov og ønsker som der måtte være og samtidigt får fastlagt de endelige kommissorier for udvalgene.
For at det kan lade sig gøre, har vi i bestyrelsen valgt at aflyse den planlagte Foreningsdag den 7.4 og erstatte den af en række datoer, som i løbet af april vil blive sendt ud til alle udvalg at vælge imellem.
Vi håber, at I vil se positivt på vores initiativ og tage godt imod det. Vi i bestyrelsen ser frem til et nyt samarbejde med jer om det vigtigste af det hele – vores islandske fårehunde.
© 2025 Islandsk Fårehundeklub. All rights reserved.
Islandsk Fårehundeklub er den officielle specialklub for islandske fårehunde under Dansk Kennel Klub.
Du kan her læse mere om den islandske fårehund, få råd og vejledning, se om der er hvalpe til salg og følge med i klubbens arrangementer