Kriteriet for at deltage i konkurrencen er, at hunden er stambogsført i en FCI anerkendt organisation og at ejer/hundefører er medlem af Islandsk Fårehundeklub i Danmark både på tidspunktet for opnåelse af pointene samt ved kåringen af årets agility hund.
Årets agilityhund er den, som sammenlagt har opnået flest point. Der kåres kun 1 årets hund på tværs af alle klasser. Der kåres desuden 1 årets agility juniorhandler under samme kriterier.
Alle officielle konkurrencer, der afvikles i DKK under FCI-regler, tæller med.
Der gives point i alle klasser, dvs. både AG og SP i klasse 1, 2, 3, åben, senior og junior.
Der kan indsendes point for max 5 løb.
Kun fejlfrie løb tæller med. Tidsfejl har ingen betydning.
Man optjener point, hvis hunden er blandt de 5 bedste i klassen.
Placering Point
1. vinder 10
2. vinder 8
3. vinder 6
4. vinder 4
5. vinder 2
Der kan således maksimalt optjenes 50 point.
Pointene følger hunden. Det vil sige, at forskellige førere kan løbe med samme hund.
Ved pointlighed er det den hund, der har flest 1. vinder placeringer, der vinder. Ved fortsat pointlighed er det point opnået i agility klasserne der vægter højest.
Årets hund konkurrencen løber i perioden 1. oktober til 30. september og vinderen kåres på årets juleudstilling.
Hundens ejer/hundefører er ansvarlig for at indsende resultater til klubbens sportsudvalg. Såfremt der er flere hundeførere, der konkurrerer med samme hund, skal der indsendes resultater samlet. Resultaterne skal være sportsudvalget i hænde senest d. 30. september.
Årets Hund titlen tildeles ved klubbens årlige juleudstilling. Med titlen følger diplom og særlig roset fra klubben.
Årets Sportshunde offentliggøres på www.islandshunden.dk og i Islandshunden efter juleudstillingen.
Læs mere...
Læs mere...
© 2026 Islandsk Fårehundeklub. All rights reserved.
Islandsk Fårehundeklub er den officielle specialklub for islandske fårehunde under Dansk Kennel Klub.
Du kan her læse mere om den islandske fårehund, få råd og vejledning, se om der er hvalpe til salg og følge med i klubbens arrangementer
