Artiklen giver information og vejledning om god og sund avl af den islandske fårehund til nye opdrættere, ejere af islandsk fårehund samt hvalpekøbere, som er interesserede i racens mange gode egenskaber.

”Vi ønsker os en venlig og god hund, som kan indgå i familiens liv, og den skal helst kunne være alene hjemme”. Som opdrætter kan man kun være glad for et sådant ønske fra interesserede hvalpekøbere, da det jo er opskriften på en sund og velfungerende hund, men samtidigt kommer en sådan hund jo ikke bare dumpende ned fra himlen - hvis tilfældet ikke skal råde helt, forudsætter dette ønskescenarium samtidigt et bevidst avlsarbejde for netop at fastholde de mentalt bedst fungerende og fysisk sunde hunde inden for vores race.



Opdrætterens rolle

Som opdrættere har vi et ansvar som rækker ud over det ønske at få et kuld hvalpe med vores dejlige hund. Vi skal også have fokus på at tilrettelægge et fornuftigt avlsarbejde, at give hvalpene en god opvækst og prægning, og ikke mindst at udvælge egnede familier til hvalpene. Opdrætter har ansvar for at informere og vejlede, da hun eller han kender hvalpene helt fra fødslen, både mens hvalpene stadig er hos opdrætteren og i tiden derefter hos den nye ejer.

Fokus på ”den hele hund”

Islandske fårehunde skal være sunde og velfungerende familie- og brugshunde, og de skal have et racetypisk udseende. Opdrættere af islandsk fårehund har derfor en forpligtelse til at tilrettelægge en avl, der tilgodeser ”hele hunden” og ikke blot et enkelt aspekt.

Et fornuftigt avlsarbejde kræver, at man sammensætter gode avlsdyr, som supplerer hinanden i forhold til ”de fire ben”; mentalitet, brugsegenskaber, eksteriør og sundhed.



En sund og racetypisk islandsk fårehunde

Ofte hører man mennesker sige, at de er ligeglade med udseendet – bare det er en god og sund hund. Det er jo selvfølgelig rigtigt, at hundens sundhed vejer tungt for opdrætteren, for hunden selv og for dens ejer, men som opdrætter har man en forpligtelse, der rækker ud over at lave sunde hunde – vi skal også tage hensyn til at bevare islandshundens racetypiske udseende, mentalitet og brugsegenskaber. Har man en tæve med løs hale, er det fornuftigt at vælge en hanhund med korrekt hale, er tæven lidt usikker på nogle områder temperamentsmæssigt, kan det være fornuftigt at vælge en han, der har en stærk mentalitet og godt initiativ, osv., således at vi fastholder den islandske fårehund, som vi netop sætter så stor pris på.



Hanhundens ejer er i spil

Avl og opdræt er ikke kun en sag for tæveejere og opdrættere – hanhunden leverer jo 50% af generne til kuldet, så ejeren har tilsvarende et ansvar for at bruge sin hanhund fornuftigt i avlen. Det er rart at vide, at opdrætteren gør et forsvarligt arbejde, og hvalpene finder gode hjem. Heldigvis har vi i de senere år set, at ejere af hanhunde interesserer sig for avlen og har lyst til at bidrage til avlen med deres hunde.

Hvalpens nye ejer

Opdrætterens arbejde er også at have en god kontakt til interesserede hvalpekøbere. Det er jo ikke nok at sætte et godt kuld hvalpe i verden, hvis de mennesker, der overtager hvalpene, ikke tager opgaven seriøst. Opdrætter prøver på bedste vis at sikre sig, at hvalpekøber kan tilbyde hunden rammerne for et sundt og godt hundeliv.

For opdrætteren er det vigtigt at udvælge hvalpekøbere, som bakker op om avlsarbejdet ved at lade hunden gennemgå de nødvendige sundhedsundersøgelser, når den er unghund, bl.a. en HD-fotografering for forebyggelse af hofteleds dysplasi samt øjenlysning for at undgå arvelige øjensygdomme i racen.

Det er også værdifuldt at følge racens udseende, mentalitet og brugsegenskaber på udstilling, gennem en unghundementalbeskrivelse (MBU) og en hyrdeanlægbeskrivelse af hunden.

 

Muligheden for at følge kvaliteten af sit opdræt i tiden efter, hvalpen er fløjet fra reden, er et vigtigt redskab for den enkelte opdrætter og samtidig et stort bidrag til racen som helhed.

Hvalpen fødes med arveanlæg og muligheder, og det er opdrætterens ansvar at give hvalpene den rette prægning i deres første levetid, så de videreudvikler de medfødte anlæg. Opdrætteren skal kende til hvalpens udviklingsfaser, så man forstår at præge og motivere hvalpen, man skal kende til korrekt fodring og pleje og selvfølgelig have plads, så hvalpene kan trives både inde og ude hos opdrætteren.

Opvækst og prægning

De fleste opdrættere i Islandsk Fårehundeklub i Danmark gennemgår DKKs opdrætteruddannelse (nu kaldet Hundeholderuddannelse). Uddannelsen kan anbefales, da man her lærer om Avl og Genetik, sundhed og anatomi, hvalpefødsler og hvalpes udvikling, jura, samt hundens mentale udvikling. Uddannelsen er med til at opkvalificere avlsarbejdet inden for islandsk fårehund. Det er ikke et krav for at avle islandske fårehunde, men en anbefaling fra klubben.



Fordeling af hvalpene til de nye ejere 

”Kan vi bestille den lyse hvalp?”, spørger storfamilien. Kuldet er lige kommet til verden og interesserede hvalpekøbere byder allerede ind på udvalgte hvalpe – uden at kende hvalpens personlighed og udseende. Men det er endnu alt for tidligt at se, om den lyse hvalp har en personlighed, der egner sig til storfamilien. Det rette match mellem hund og ejer har stor betydning for, at drømmen om en velfungerende hund går i opfyldelse, og derfor anbefaler Islandsk Fårehundeklub, at opdrættere lader kuldet hvalpeteste, når det er omkring 7 uger. Hvalpetesten viser hvilke medfødte egenskaber, der ligger i den enkelte hvalp, og testen danner et brugbart grundlag for det endelige match mellem hvalp og hvalpekøber. Sammen kan man gennemgå testen og tale om, hvordan den nye ejer kan støtte sin hvalp i forskellige situationer, så den udvikler sig positivt.



Råd og vejledning - fra hvalp til voksen hund

Som et naturligt led i, at hvalpen skal få det godt i det nye hjem, har opdrætteren en forpligtelse til at give vejledning om foder, pelspleje, klipning af klør m.m., samt at støtte den nye ejer i indkøringen af hvalpen i de nye omgivelser. Det kan være nødvendigt at tale med købere om kønsforskellen på tæver og hanner, anvise god litteratur, træningssteder til hvalpemotivation m.v.

DKK-stambog og FCI

Islandsk Fårehundeklub arbejder målrettet på at bevare den islandske fårehunds gode sundhed og racetypiske sind og udseende. Det afgørende for avlen er, at opdrættere af islandske fårehunde arbejder for, at ikke blot deres egne avlsdyr, men også efterkommere heraf, stambogføres med DKK-stambog (Dansk Kennel Klub) og for eksporterede hvalpe, at de stambogsføres med FCI-godkendt stambog, og at der kun benyttes hunde i avlen, der har FCI-godkendt stambog. Hvis man er i tvivl om stambogsføringen, er man altid velkommen til at henvende sig til Avlsudvalget i Islandsk Fårehundeklub.