Træfudvalget og bestyrelsen holder løbende øje med udviklingen i forhold corona virus. Det vi særligt har haft fokus på er forsamlingsforbuddet, da dette kan få betydning for om der kan afholdes træf 2020.
Ældre- og sundhedsministeren har i går meddelt, at forsamlingsforbuddet på 100 bibeholdes og ikke hæves til 200 den 08.08.20, som det ellers var planen. Årsagen er de stigende smittetal, som vi lige nu ser flere steder i landet. I uge 31 var der således dobbelt så mange smittede som ugen forinden, og på samme måde var weekendens tal dobbelt så høje som sidste weekend. Det er selvfølgelig en bekymrende tendens.
Der er tilmeldt godt 100 til træffet, hvilket betyder, at vi overstiger forsamlingsforbuddet på de 100. Vi vil dog være rigtig kede af at skulle aflyse nu, og derfor har vi lavet aftale med Dan Camps Trelde Næs om at booking af hytter kan aflyses til og med den 01.09.20. Så ledes at det betalte beløb kan refunderes minus et afbestillingsgebyr på kr. 200. Afbestillingsfristen er ellers normalt 30 dage.
Vi vil derfor afvente og se tiden an de kommende uger. Vi orienterer Jer så snart der er nyt i forhold til om træf 2020 afholdes.
© 2025 Islandsk Fårehundeklub. All rights reserved.
Islandsk Fårehundeklub er den officielle specialklub for islandske fårehunde under Dansk Kennel Klub.
Du kan her læse mere om den islandske fårehund, få råd og vejledning, se om der er hvalpe til salg og følge med i klubbens arrangementer