Ved årets generalforsamling d. 26. juni 2021, blev der af bestyrelsen stillet forslag om lovændring omhandlende kontingentsats for hvalpeindmeldelse (læs lovforslaget her). Forslaget blev godkendt af generalforsamlingen og efterfølgende sendt til urafstemning.
Urafstemningen løb fra d. 14. oktober til d. 28. oktober 2021.
Resultatet af afstemningen blev:
58 stemmer for lovændringsforslaget
5 stemmer imod lovændringsforslaget
2 blanke stemmer
Lovændringsforslaget blev derved godkendt med simpelt relativt stemmeflertal.
Lovændringen blev d. 23. november 2021 godkendt i Dansk Kennel Klub.
Du kan læse de opdaterede love for Islandsk Fårehundeklub her.
Kontingenttakst for hvalpeindmeldelse pr. 1. januar 2022:
På bestyrelsesmødet d. 30. november 2021 besluttede bestyrelsen af ændre kontingentsatsen for hvalpeindmeldelser. Dette betyder at det pr. 1. januar 2022 er muligt for medlemmer at indmelde egne hvalpekøbere gratis i Islandsk Fårehundeklub. For at opnå den reducerede pris må hvalpen på indmeldelsestidspunktet ikke være fyldt 9 måneder.