Har du tilmeldt dig automatisk betaling i klubben, så er det din pligt at sikre at dit betalingskort var gældende ved kontingenttræk d. 31/1, som også var sidste rettidig betaling af kontingent.
Er du tilmeldt automatisk betaling vil du have modtaget en mail fra klubben, som enten bekræfter at trækket er sket, eller en mail der fortæller at det ikke har været muligt at gennemføre kontingentbetalingen.
Ved at logge ind på din profil på klubbens hjemmeside kan du se hvornår dit kontingent udløber - og derved se om det er blevet fornyet.
Hvis dit kontingent ikke er blevet fornyet, så har det blandt andet betydning for din stemmeret ved den kommende Generalforsamling, samt for optjening af point i Årets Hund konkurrencerne. Man optjener kun point til Årets hund konkurrencerne i den periode man er medlem af klubben, hvilket betyder at medlemmer der ikke har betalt deres kontingent pr. 31/1 ikke optjener point frem til deres fornyelse af kontingentet.
Medlemskaber som ikke er fornyet pr. 28/2-2022 vil blive sat i bero, og det vil ikke længere være muligt at tilgå ens profil på klubbens hjemmeside.