Tur til en af Danmarks største Rododendron parker.
Lørdag den 17. juni arrangerer Region Sjælland og Region Hovedstaden i fællesskab tur til Gammel Kjøge Gård/Carlsen-Langes Legatstiftelses store rododendron park, der blev renoveret i 1967 efter planer af havearkitekterne professor C. Th. Sørensen og hofjægermesterinde Else Collet, og rummer i dag en af landets største samlinger af rododendron.
Vi mødes på parkeringspladsen Skellet 2 - 8, 4600 Køge. klokken 14:00, hvorefter vi går cirka 500 meter til parken.
For dem der er interesseret, vil der være mulighed for at nyde medbragt kaffe eller anden form for forfriskning på plænen i parken – medbring eventuelt tæppe. HUSK vand til hundene.
Når vi har set os mætte på blomsterfloret, går turen samme vej tilbage til bilerne
Hundene skal under hele turen være i korte liner, og al form for affald skal tages med hjem.
Vi glæder os til denne tur, som har været i tankerne et par år, og håber at rigtig mange fra begge regioner vil deltage. Turen er egnet for barne- og klapvogne