Kære alle medlemmer.
Vi har i bestyrelsen annonceret at generalforsamlingen vil blive afholdt i Nyborg den 10/3 2024.
I vores love står der, at ordinær generalforsamling, skal afholdes skiftevis i Jylland, på Sjælland, og på Fyn.
I 2023 blev generalforsamlingen afholdt i Ringe på Fyn
I 2022 blev den afholdt i Sørby på Sjælland
I 2021 blev den afholdt i Bredsten i Jylland
Vi vælger at ændre tid og sted for årets generalforsamling.
Ordinær generalforsamling bliver IKKE afholdt i Nyborg den 10/3 2024, men i Vodskov i Jylland den 16. marts 2024 kl 14.00.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Lørdag den 16. marts 2024 i Vodskov kultur og idrætscenter
Brorsonsvej 3B, 9310 Vodskov
Generalforsamlingen afholdes klokken 14.00, efter Klubudstillingen i Islandsk Fårehundeklub
Dagsorden i henhold til klubbens love (§ 12):
1. Valg af dirigen
2. Valg af referent.
3. Valg af mindst 2 stemmetællere.
4. Godkendelse af formandens beretning.
5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed
(decharge).
6. Budgetbehandling og fremtidig virksomhed, herunder fastsættelse af kontingent.
7. Behandling af indkomne forslag.
8. Offentliggørelse af valg til bestyrelse og suppleanter.
Følgende bestyrelsesmedlemmer, er på valg:
Charlotte Kemp (modtager genvalg)
Annette Tofte Brofelde (modtager genvalg)
Solveig Thiesen (modtager genvalg)
9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
Jævnfør klubbens love § 11, stk. 3, skal forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen,
være klubbens formand eller sekretær i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. Eventuelle
forslag offentliggøres på klubbens hjemmeside senest 10 dage før generalforsamlingen.
Skriftlige forslag til kandidater til bestyrelsen skal, jf. klubbens love § 11, stk. 4, være klubbens
formand eller sekretær i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen (jf. § 8, stk. 6).
Stemmeberettigede i alle klubbens anliggender er, jf. klubbens love § 5, stk. 3, samtlige
medlemmer, der i mindst 6 måneder har været medlem af klubben og som ikke er i
kontingentrestance.
© 2024 Islandsk Fårehundeklub. All rights reserved.
Islandsk Fårehundeklub er den officielle specialklub for islandske fårehunde under Dansk Kennel Klub.
Du kan her læse mere om den islandske fårehund, få råd og vejledning, se om der er hvalpe til salg og følge med i klubbens arrangementer