UDSAT PÅ UBESTEMT TID
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Søndag den 15. marts 2020 i Årslevhallen, Bøgehøjvej 2, 5792 Årslev
Generalforsamlingen afholdes efter udstillingen samme sted og vil starte umiddelbart efter bedømmelsen, dog tidligst klokken 14.
Dagsorden i henhold til klubbens love (§ 12):
- Valg af dirigent.
- Valg af referent.
- Valg af mindst 2 stemmetællere.
- Godkendelse af formandens beretning.
- Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed (decharge).
- Budgetbehandling og fremtidig virksomhed, herunder fastsættelse af kontingent.
- Behandling af indkomne forslag.
- Offentliggørelse af valg til bestyrelse og suppleanter.
På valg er:
- Bibi Lindschouw, der modtager genvalg
- Kate Palmquist, der modtager genvalg
- Louise Roer, der modtager genvalg
- Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
- Eventuelt.
Jf. klubbens love § 11, stk. 3, skal forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, være klubbens formand eller sekretær i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen.
Eventuelle forslag offentliggøres på klubbens hjemmeside senest 10 dage før generalforsamlingen.
Skriftlige forslag til kandidater til bestyrelsen skal, jf. klubbens love § 11, stk. 4, være klubbens formand eller sekretær i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen (jf. § 8, stk. 6).
Stemmeberettigede i alle klubbens anliggender er, jf. klubbens love § 5, stk. 3, samtlige medlemmer, der i mindst 6 måneder har været medlem af klubben og som ikke er i kontingentrestance.